Klimaløsninger til det danske erhvervsliv

Ammoniakanlæg – NH3

Dansk Klima Center tilbyder løsninger indenfor alle typer ammoniakkøleanlæg – lige fra store industrikøleanlæg til mindre produktionskøleanlæg.

Vi har serviceteknikere med D-certifikat, hvilket betyder, at de er uddannede til at arbejde med alle arter af kølemidler og med ubegrænsede fyldningsstørrelse.

Vi hjælper blandt andet med:

  • Vejledning i mulige NH3- løsninger
  • Dimensionering af NH3 anlæg
  • Montering og idriftsætning af nye NH3 anlæg
  • Lovpligtig service samt fejlfinding på nye og gamle NH3 anlæg

Ammoniak-løsninger

Vi leverer specialdesignede ammoniakanlæg til alle formål. Ammoniak-anlæg anvendes blandt andet til proceskøl eller komfortkøl af større kontorbygninger.

Fordelen ved at bruge ammoniak-anlæg er, at man kan lave løsninger med fyldninger på mere end 10 kg kølemiddel.

Idet det i Danmark ikke er lovligt at bruge fyldninger med ikke naturlige kølemidler på over 10 kg, bruges ammoniak derfor ofte som alternativ til at løse større køleløsninger hvor man overstiger fyldninger på 10 kg.

Ammoniakanlæg er mere energiøkonomiske end de traditionelle med HFC anlæg, idet ammoniak har en højere EER. Imidlertid er anskaffelsesudgiften ofte noget højere, men det tjener sig hurtigt hjem pga. de driftsøkonomiske fordele.

Ammoniak er det kølemiddel der har de dokumenterbart bedste termodynamiske egenskaber (EER – Energy Efficiency Ratio) samtidig med, at det er et naturligt kølemiddel med en 0 i værdi for ODP (Ozone Depletion Potiential)  og GWP (Global Warming Potential) og derfor bidraget det hverken til nedbrydningen af ozonlaget eller til den globale opvarmning. Ammoniak er derfor meget miljøvenlig.

I Dansk Klima Center lægger vi vægt på, at levere løsninger af højeste kvalitet til den økonomisk mest fordelagtige pris for kunden og derfor udarbejder vi altid vores løsninger i tæt samarbejde med kunden.