Dansk Klima Center leverer kølerum til alle formål og brancher. Vi benytter altid kvalitetsprodukter der er baseret på den nyeste teknologi og som sikrer en god driftsøkonomi, lang levetid og ikke mindst friske råvarer.
Vi leverer kølerum til kunder som tankstationer, kantiner, blomsterhandlere, slagtere, restauranter, medicinalvirksomheder og andre virksomheder der har behov for at opbevare fødevarer eller produkter ved den rette temperatur.
Vi hjælper blandt andet med:
- Vejledning i mulige kølerumsløsninger
- Dimensionering af kølerumsløsninger
- Montering og idriftsætning af nye kølerum
- Lovpligtig service samt fejlfinding på nye og gamle kølerum
Specialtilpassede kølerum
Kølerum benyttes i alt fra slagtere, restauranter og kantiner til medicinalvirksomheder. Fælles for dem alle er, at det er vigtigt at få et kølerum der tager højde for behov og ikke mindst lever op til Fødevarestyrelsens strenge krav til opbevaring af fødevarer og Arbejdstilsynets regler for kølerum. Dansk Klima Center leverer mange forskellige køleløsninger til vores kunder. Det vigtigste for os er, at vi finder den løsning, der giver størst nytteværdi for vores kunder.
Alle vores kølerum er skræddersyet til vores kunders behov, da de opbygges af højisolerede moduler. Vi kan levere løsninger der kører på klassiske HCFC-kølemidler eller CO2.
Vi benytter lavenergi kølerum for at opnå en driftsøkonomisk løsning samtidig med, at det sikrer en korrekt og konstant temperatur, som er afgørende for at give produkter og råvarer de bedst mulige betingelser for opbevaring og holdbarhed. Derudover holder vi os opdateret på lovkravene omkring kølerum.
Besigtigelse og dimensionering
Idet udeklimaet hele tiden varierer, er det vigtigt med et anlæg der kan levere en stabil drift og lufttemperatur i rummet. Dette kræver, at kølebehovet er nøje beregnet og at anlægget har et korrekt reguleringsområde. Endvidere kan en forkert dimensionering medføre unødige driftsomkostninger. Derfor er det vigtigt at få en gennemarbejdet løsning til netop det behov virksomheden har, hvilket er årsagen til, at vi dimensionerer hvert enkelt projekt i tæt samarbejde med kunden.