Iver C. Weilbach har været en trofast kunde igennem mere end 25 år. De skulle flytte til et nyt lejemål og i den forbindelse skulle de have nyt klimaanlæg. Deres nye lejemål bestod af 550m² blandet kontor- & lagerfaciliteter med reception, fælleskontorer, mødelokaler, serverrum, kantine og lager. Deres ønsker var mulighed for individuel styring af temperatur samt et minimum af trækgener.

Grundet lejemålets størrelse var der behov for en samlet køleydelse på ca. 52 kW. Derfor blev der monteret i alt 6 stk. Samsung 4-vejs mini WindFree loftkassetter samt 2 stk. Samsung 360° loftkassetter fordelt på i alt 2 systemer samt et separat Samsung Big Ceiling system til deres lagerfaciliteter.

De indbyggede 4-vejs mini WindFree loftkassetter sikrer et diskret udseende og tilbyder markedets mest innovative teknik for minimering af trækgener via deres patenterede WindFree funktion.

Samsungs 360° loftkassetter sikrer et æstetisk udtryk samtidig med at de forhindrer ”døde” temperaturzoner i større lokaler.

Samsung Big Ceiling udmærker sig ved at have den længste kastelænge på markedet (op til 15 m) samt at løsningen kan bruges frithængende i større lokaler.