Dansk Klima Center er forhandler af aircondition-løsninger. Airconditionanlæg bruges til at køle i fx. serverrum, til komfortkøl i kontorlokaler og butikker eller lokaler hvor der kun er et kølebehov.
Vi kan levere alt fra tidsstyring, tilstedeværelsesstyring (PIR), on/off styring eller ekstern styring, opkobling til MODbus og KNX eller simpel on/off styring, f.eks. igennem et GSM modul. Ved MODbus/KNX vil alle anlæggets data kunne fjernlæses og parametre ændres. Vores leverandør tilbyder også deres eget centrale driftsystem. Det er specielt fordelagtigt ved større anlæg, hvor kunden ønsker hands-on på drift og vedligeholdelse.
Vi hjælper blandt andet med:
- Vejledning i køleløsninger
- Dimensionering af klimaanlæg
- Montering, demontering og idriftsætning af nye klimaanlæanlæg
- Lovpligtig service samt fejlfinding på nye og gamle anlæg uanset mærke
Serverkøl
I et serverrum med IT-udstyr og servere er der en meget stor varmeudvikling, derfor er det vigtigt at temperaturen reguleres korrekt, så udstyret ikke tager skade eller i værste fald ender i nedbrud. IT-nedbrud kan lamme en hel arbejdsdag – og det er kostbart.
IT-, server- og dataudstyr udleder en masse varme og har samtidig specifikke krav om temperatur, luftfugtighed, luftmængde og renhedsgrader for at fungere optimalt. Korrekt temperatur og indeklima af serverrum er afgørende for drift og sikkerhed. Vi tager alle forhold i betragtning, når vi beregner og dimensionerer løsninger til køling af IT og serverrum.
Aircondition til butik
Indeklimaet kan påvirke kundeoplevelsen og kundernes adfærd. Derfor vælger vi altid en løsning der sikrer en optimal styring af indendørstemperaturen således, at kunderne kan færdes i butikken uden at blive påvirket af en uhensigtsmæssig høj eller lav temperatur i butikken eller i prøverummet. Endvidere har indeklimaet en betydning for personalet, idet personale præsterer bedre når de er komfortable samtidig med at det minimerer risikoen for sygdom. Glade medarbejdere sikrer en optimal kundeservice, som igen betyder glade kunder.
Aircondition til kontor
Arbejdsmiljø og et behageligt indeklima er mere og mere i fokus. Derfor er det som virksomhed vigtigt, at man både overholder arbejdsmiljøregler omkring indeklimaet samtidig med at man kan skabe en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejderne trives, således at man kan fastholde og tiltrække arbejdskraft.
Et godt indeklima sikrer både bedre præstationer samt glade medarbejdere.
Anlæg til nedkøling af lokaler kan også kombineres med blandt andet friskluftindtag hvilket sikrer et godt indeklima, der skaber de bedste betingelser for virksomhedens medarbejdere.
Vi laver løsninger således, at hvert klimapunkt (fordamper) som udgangspunkt styres individuelt. Herfra er det så muligt at bygge styringen op så anlægget styres i zoner (grupper af fordampere) eller helt centralt (hele anlæg), hvis man ønsker dette.
Besigtigelse og dimensionering
Dansk Klima Center har kompetencer og erfaring med store og små opgaver. Vi hjælper kunder i alle processer med etablering, optimering eller udvidelser.
For at få den rigtige klimaløsning, er det vigtigt at afdække behovet før man vælger en klima- og køleløsning og derfor foretager vi altid en opmåling således, at vi sikrer en korrekt dimensionering af anlægget.